Nytårshavtur på Lillebælt d. 29. December 2021

Oven på julens strabadser trænger vi til at komme på havet for at stresse af og måske fange et par pæne Nytårstorsk.

På turskibet Zille-1 er min dæksmand Ole og jeg klar til at tage jer med på Lillebælt.

Torsken trækker på denne årstid ud på dybere vand, og begynder at samle sig sig koncentreret ved bunden. Det er denne årstid, der er chance for at fange pæne torsk og den eftertragtede torskerogn.

Torsketurene foregår på dybt vand og altid ved bunden. Der fiskes med pirke der passer til dybde og strøm. Tunge pirke kan være nødvendige ved stærk strøm, men som udgangspunkt skal der altid fiskes med så let grej som muligt. Ophængere i kraftig kvalitet er en god ide på drivture efter torsk. Har du flere fiskesæt, er det en god ide at medbringe et let og et tung sæt.

Sørg for at have et udvalg af pirke samt forfang med, kommer du til at mangle, har vi et lille udvalg.

Også fiskeri med almindeligt fladfiskeforfang i kraftig kvalitet agnet med Børsteorm, Sandorm, rejer samt sildestrimler kan give gode resultater.

Torskefiskeri med Jigs og Schads bliver mere og mere populært, man har brugt denne teknik i mange år i udlandet specielt i Tyskland, udvalget er efterhånden blevet stort, spørg i fiskebutikken, søg også på Youtube. Senja Furbo beskriver det meget udførlig.

Onsdag d. 29. December har Ole lovet at tage med som vores fiskeguide, Ole bygger selv forfang både til torskefiskeri/fladfisk, men også combi forfang f.eks. torsk/makrel, han hjælper gerne til, hvis du ikke er så erfaren en fisker

Turen er på 6 timer fra kl. 10.00 – 16.00 og koster kr. 400,00

På turen serveres der gratis sildebord samt en øl og en dram

Vi har plads til 12 mand, vi sejler ved minimum 8 mand.

Ved minimum 10 tilmeldte fiskere er der en pirkestang, samt et fastspolehjul til den der fanger flest fisk, ved lighed trækkes der lod.

Grej kan lejes, stang og jul, forfang og pirk kr. 100,00, ekstra pirk og forfang kr. 100,00

I tilfælde af aflysning på grund af vejret eller for få tilmeldte tilbagebetales beløbet via bookingportalen

Booking: Nytårshavtur på Lillebælt