Marsvinet som findes næsten overalt i verden, er stærkt repræsenteret i netop Lillebælt, nærmere betegnet Fænøsund, i farvandet ud for Middelfart, Lyngsodde samt imellem de 2 Lillebæltsbroer, man skønner at der er ca. 300.000 marsvin i vandene i og omkring Danmark med ca. 3000 i Lillebælt, når man sejler i disse områder er det næsten 100% sikkert, at man ser den lille hval.

Fra Middealderen til slutningen af 1800-tallet var de lokale fiskere også hvaljægere eller mere præcist marsvinejægere. Den lille hval, marsvinet trækker om vinteren op gennem de danske bælter og sunde, og her kunne marsvinejægerne lægge deres både i kæde over det snævre Lillebælt. Ved at slå med grene i vandoverfladen kunne jægerne drive marsvinene ind på lavvandede områder i Gamborg Fjord ved Svinø. Tran fra hvalerne blev brugt til belysning inde og ude. Fremkomsten af elektricitet til belysningsformål underminerede økonomien i marsvinejagten. Under de to verdenskriges mangelsituation genoptoges marsvinejagten men kun for en kort bemærkning. I vinteren 1854 – 55 blev der fanget 1.742 marsvin, men ellers udgjorde en vinters fangst 700 – 800 dyr. 

Marsvinejægerne var organiseret i et lav, hvis først kendte skrå er fra 1593. Lavet blev ophævet efter kongelig resolution af 4. maj 1899. Det nuværende Marsvinelav er en lokalhistorisk og selskabelig forening

Marsvinet er en lille tætbygget hval uden veldefineret næb. Hovedet er lille og afrundet og marsvinet har ikke det tydelige, karakteristiske næb delfiner har, hvalen er en tandval med ca. 100 afrundede tænder, tænderne bruges ikke til at flænse eller tygge byttet med, den sluger sine byttedyr, som kun må være op til 25 cm.

Brystfinnerne er små, mørke og bagudrettede. Rygfinnen er placeret umidelbart bag midten af dyret. den er lav, trekantet og bred, ca. 20 cm. høj og på forkanten af finnen er der såkaldte tuberkler, som er runde hudknuder forårsaget af vævsforandringer. Selve halen har en lav kløft.

Hvalens overside varierer fra mørkegrå til blåsort, mens undersiden er hvid eller grålig, på siderne er der en gradvis overgang fra mørk til lys farve. Halen er sort på begge sider.

Marsvinet kan svømme ca. 10 meter i sekundet

Marsvinet som er et pattedyr kan føde 1 unge en gang om året oftest i maj – juni, normalen er, at den nyfødte unge bliver ved sin mor i et år, moderen er drægtig i 11 måneder, ungen er, når den bliver født, ca. 75 cm, og vejer mellem 8 – 10 kg. Ungen er fuldbåren ved fødslen.

Marsvinet lever stort set af mindre fisk, livretten er små torsk på op til 25 cm. Marsvinet sluger byttet i en mundfuld. Marsvinet har behov for ca. 5-6 kilo mad i døgnet. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 50 – 90 kilo og måler ca. 130 til 180 cm.

Marsvinet er af natur et sky dyr, men i Lillebælt har det lært sig, at omgås alle de mange både der sejler i Lillebælt, det være sig turbåde, fiskebåde, samt store skibe der sejler til Skærbækværket samt Kolding havn, ofte kommer marsvinet meget tæt på båden man sejler i, det sker også af og til, at marsvinet dykker ned under båden og kommer op på den anden side.

Marsvinet springer ikke ud af vandet som delfiner og øresvin gør, men på trods af det, har man hos Fjord og Bælt i Kerteminde, oplært marsvinet til at springe ud af vandet. Marsvinet betragtes som et meget klogt dyr, mange mener meget klogere end f.eks. delfinen.

Marsvinet jagter sit byttedyr henholdsvis ved hjælp af ekkolodlokalisering samt synet.

I Middelfart Marina Gammelhavn har man opstillet en lyttestation, hvor man kan lytte til marsvinets kliklyde under vandet i Lillebælt.

I Lillebælt har Marsvinet ingen naturlige fjender, desværre fanges der mange marsvin i fiskernes garn i Nordsøen samt Østersøen op mod ca. 4000, ofte driver der døde marsvin op på strandene på Vestkysten, de dør på grund af drukning, et marsvin kan være neddykket i op til 10 minutter, men ånder oftest efter 2 til 4 minutter, under jagt efter føde ånder marsvinet op til 4 gange i minuttet.

Marsvinets navn på engelsk er: Harbour Porpoise

Marsvinets navn på tysk er: Schweinswal, Kleintumler