Lillebælt er sundet mellem Fyn og Jylland og forbinder Kattegat med Østertsøen. Lillebælt har en maksimal dybde på ca. 80 meter og er dybere end Storebælt. Det dybeste sted er Hundedyb vest for Fænø på ca. 80 meter. Bl. a. på grund af dybden står bæltet for ca. 10% af vandudskiftningen mellem den indre Østersø og Kattegat.

Lillebælt har med sin store dybde og centrale placering været en handelsvej for skibe i mange hundrede år. Bæltet er eftertragtet dykkerområde pga. de store klare dybder, arkæologiske fund og skibsvrag fra bl.a. verdenskrigene.

Øer: Fænø, Fænø Kalv, Årø, Brandsø, Bastholm

Broer: Den Gamle Lillebæltsbro, Den Nye Lillebæltsbro

Kommer man sejlende nordfra, strækker Lillebælt sig fra Juelsminde i nord til Als i syd, og bæltet har et uregelmæssigt forløb.

Det nordligste og bredeste stykke er over 15 km. bredt og snævrer sig ind mod sydvest til det smalleste stykke mellem Fyn og Jylland, der er ca. 1 km. bredt, det hedder Snævringen, og her er den Gamle Lillebæltsbro placeret fra 1935 placeret.

Syd for Fænø bliver bæltet bredere og bredere og munder ud i et 10 km. bredt stykke, der fortsætter sydpå til Als og sydfynske øhav. Bæltets vestlige kyststrækning er mest præget af uregelmæssige fjorde, og langs hele bæltet er der mange stejle kystskrænter.

Lillebæltsbroerne:

Der har været forskellige færgeoverfarter på Lillebælt gennem tiderne, her kan nævnes Snohøj-Middelfart, der blev afløst af Fredericia-Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge blev sat ind 1 1872.

Denne overfart blev nedlagt efter den første Lillebæltsbro indvielse i 1935. I dag er der ingen færgeoverfarter, og al trafik over bæltet sker via to broer Lillebæltsbroen fra 1935 fører landevejstrafikken og togtrafikken over, mens Den Ny Lillebæltsbro fra 1970 føre motorvejstrafikken over